Læs om behandlinger her
Vi anvender forskellige fysiologiske behandlinger, som har til formål at afhjælpe skader, smerter og lignende. Her på siden får du et overblik over de metoder, vi anvender på klinikken. Kontakt os ved spørgsmål.
Behandlingsmetode
Fysiologisk behandling
For at kunne stille en korrekt fysioterapeutisk diagnose, foretages der altid en grundig undersøgelse, hvor vi finder frem til årsagen til dit problem.
Læs mere om behandlingen
Fysioterapi er en alsidig behandlingsform, som kan indeholde forskellige tiltag. Ved Fysioterapi & Sportsskade Center i Herning sammensætter den behandling, der bedst muligt kan afhjælpe dit problem. Behandlingen vil typisk være en kombination af forskellige behandlingsmetoder samt din aktive deltagelse.
Vores erfaringsområder
- Idrætsrelateret skader
- Rygproblematikker
- Skuldersmerter
- Tennisalbue
- Ankel/fod problematikker
- Hælspore
- Knæproblematikker
- Hofteproblematikker
- Muskelskader
- Muskelspændinger
- Nakkesmerter
- Hovedpine
- Bækkenproblematikker
- Gigtsmerter
- Dysfunktioner og aligmentproblematikker
- Ergonomisk vejledning
- Genoptræning
- Instruktion og vejledning i hjemmeøvelser
- Compexbehandling
- Laserbehandling
- Specialtilpassede såler
- Lungefysioterapi
- Manuel terapi
- McKenzie behandling
- Træningsterapi (styrke-, udholdenheds-, balance- og konditionstræning)
Behandlingsmetode
Akupunktur
Fysioterapi & SportsskadeCenter tilbyder akupunktur behandling enten som tillæg til almindelig fysioterapi eller som selvstændig ydelse. Dette afhænger af, hvad der skal behandles for.
Uddannelsesbaggrund
Klinikkens behandler er autoriseret fysioterapeut med professionel efteruddannelse i akupunktur og er således uddannet inden for:
- Medicinsk akupunktur (vestlig akupunktur)
- Triggerpunkts/muskelakupunktur
- El-akupunktur
- IMS – intra muskulær stimulation
Behandling med akupunktur
På klinikken bruges akupunktur primært til behandling af bevægeapparatslidelser, og der tages udgangspunkt i evidensbaseret akupunktur. D.v.s. akupunktur baseret på viden om neurofysiologi, neuroanatomi og resultater fra videnskabelige studier, og at akupunktur integreres med konventionel og evidensbaseret fysioterapi.
I forbindelse med fysioterapeutisk behandling, kan akupunkturen være med til at give en smertelindring og en øget blodgennemstrømning.
Behandlingsmetode
Bikefitting
Hos Fysioterapi & Sportsskade Center kan du få en Bikefit af din MTB eller racercykel. Med en cykel der er korrekt indstillet sikre du dig mod de faktorer der gør, at du ikke får den optimale oplevelse på din cykel og i værste fald får skader.
Det er ikke blot din cykel der indstilles, vi får samtidig kigget på bl.a. benlængde, skævhed i bækkenet, muskelstyrke samt dine fødder og såler – alle vigtige faktorer.
Behandlingsmetode
Genoptræning
Ved genoptræning kan vi hjælpe dig med at opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, så du kan vende tilbage til din hverdag på bedst mulige måde efter operation, skade eller længere tids sygdom.
Genoptræningen tilrettelægges efter dit funktionsniveau og foregår altid under vejledning af fysioterapeut enten individuelt eller på hold.
Hvis du har yderligere spørgsmål om genoptræning, så kontakt os.
Behandlingsmetode
Massage
Døjer du med ømhed efter træning, eller har du svært ved at slappe af i musklerne? Få en professionel sportsmassage, der øger din blodgennemstrømning, fjerner ophobning af mælkesyre og stimulerer dine muskler til at slappe af. Det er en effektiv og dybdegående behandling for både afspænding og wellness
Priser for massage
Prisen hos Fysioterapi & SportsskadeCenter- Sundhedshuset Herning er kun 220 kr for en halv time. Du behøver ingen lægehenvisning.
Fordele ved massage
Fordelene ved massage
- Løsner dine muskelspændinger (myoser / infiltrationer)
- Øger lokal blodcirkulation og bevægelighed
- Virker afspændende og smertelindrende
- Øger dit velvære
- Kan lindre på hovedpine og dæmpe stresstilstand
Det er op til dig om du ønsker et større eller mindre område behandlet. Der benyttes både overflade- og dybdegående teknikker – alt efter hvilke behov og ønsker du må have.
I forbindelse med fysioterapeutisk behandling, kan akupunkturen være med til at give en smertelindring og en øget blodgennemstrømning.
Behandlingsmetode
Chokbølgebehandling
Chokbølgebehandling er relativ nyt herhjemme, men både i udlandet og herhjemme har man opnået gode resultater. Specielt ved behandling af kroniske senevævsforandringer (tendinose), forbening af senevæv (entesiopait) samt forkalkning i senevæv og slimsække (calcifikation).
Hvornår anvende behandlingen?
Ved følgende diagnoser er chockbølgebehandling meget effektiv:
- Indklemningssyndrom i skulderen (subacromial impingement)
- Skuldertendinitter
- Forkalkning af skulderens slimsæk (bursitis calcarea)
- Achillessenebetændelse (achilles tendinose)
- Hælspore/svangseneirritation (fascitis plantaris)
- Løberknæ(runner`s knee)
- Springerknæ (jumper`s knee)
- Tennisalbue (epicondylitis lateralis)
- Golfalbue (epicondylitis medialis)
Hvordan virker Chokbølgebehandling?
Behandlingen stimulerer og giver effektiv støtte til de underliggende mekanismer i kroppens egen regenererende evne. Det er almindeligt at opleve umiddelbar smertelindring og dermed forbedret bevægelse.
En kronisk tilstand i bevægeapparatet kan skyldes at kroppens vævsstrukturer efter en påført skade har haft ringe ophelingsbetingelser eller blot ikke er helet tilfredsstillende.
Ved anvendelse af chokbølgeterapi påvirkes kroppens væv, sener og muskler, så kraftigt at stadiet på den kroniske skade bringes tilbage til en akut fase. Det giver kroppen mulighed for at påbegynde ophelingen på ny.
Hvordan foregår behandlingen?
Selve chokbølgebehandlingen varer ca. 15 minutter, afhængig af hvor stort et område der skal behandles. Behandlingen gentages typisk med 1 uges mellemrum. Efter ca. tre behandlinger oplever op til 85 % af patienterne, at deres smerter mildnes eller helt forsvinder.
Behandlingen skal ikke ske parallelt med injektioner eller anden medicinsk støtte. Behandlingen er for de fleste patienter mere eller mindre smertefuld. Du kan godt gå på arbejde, men vi fraråder at man dyrker motion i 48 timer efter behandlingen.
Behandlingsmetode
4K Laserbehandling
4K-Laser er unik til at lindre smerter og hjælpe heling af skader. Uanset om din skade er akut eller kronisk, overfladisk eller dyb, kan 4K-Laser terapi hjælpe dig.
Hvordan foregår behandlingen
En laserbehandling består af koncentreret energi, som trænger 6-8 cm ned i vævet og booster kroppens naturlige reparationsmekanismer på cellulær niveau.
En 4K-laser er unik i forhold til andre lasere, på flere niveauer: Høj watt. Jo mere watt jo mere power, vores 4K-laser er på 15 watt
Vi giver bade laser som ene behandling og i kombination med andre behandlinger.
Er der bivirkninger?
Der er ingen bivirkninger overhovedet ved at få 4K-laser, uanset hvad du måtte fejle. Du kan kun blive øm eller have smerter op til 26 timer efter behandlingen, hvilket oftest er på grund af den øgede blodgennemstrømning, der kommer til området efterfølgende.
Den er især effektiv til sportsskader, ledskader, arvæv, sårbehandling og smerter.
Behandlingsmetode
Compexbehandling
Compex giver muskelstimulering, hvilket betyder, at du kan træne dine muskler, opbygge din krop, få hjælp til at slappe af og hurtigere genvinde kræfter efter en skade.
Behandling med Compex
Compex stimulerer musklerne med små elektriske strømninger, der både kan styres manuelt eller via forskellige, forudindstillede programmer.
De store elektrode-plastre påsættes musklerne således, at de elektriske strømninger løber gennem musklerne fra muskelvedhæftninger i hver ende.
Se video med behandling
Behandlingsmetode
Cupping
Udover at være en godt supplement til din træning er cupping effektiv til alle lidelser hvor der er smerter, kredsløbsbesvær, ødem(væskeophobning) eller hovedpine.
MuscleCup er udviklet til at øge musklernes hurtighed, præstation og styrke.
Hvorfor vælge cupping?
- Du øger din muskelstyrke straks.
- Du forkorter de restitutionstid.
- Du forbedre din sportspræstation.
Hvad er MuscleCup cupping?
Cupper sættes på huden over de valgte muskler, ved hjælpe af undertryk suges de fast på huden.
Cupping fik for alvor sit gennembrud under OL, hvor tilskuerne så svømmeren Michael Phelps med de røde mærker fra cupperne.
Behandlingsmetode
Sundhedsprofil
En sundhedsprofil-test er den ultimative måde at få testet din almene sundhedstilstand. I denne test kommer vi hele vejen rundt om din krop. Testen udføres ved hjælp af Tanita kropsanalysevægt. Efter testen gennemgås resultaterne, og du får en udførlig beskrivelse med hjem.
Testen viser følgende
- Kropsvægt
- BMI
- Kropsfedtprocent
- Samlede vandprocent
- Muskelmasse
- Fysisk vurdering
- Knoglemasse
- BMR
- Body-age
- Viceralt fedtniveau
Desuden måles der følgende:
- Blodtryk
- Kondital
- Blodsukker
Behandlingsmetode
Kompressionsterapi
Formålet med kompressionsterapi er at afhjælpe hævelse/ødemer, spændt væv/stivhed, smerter samt ømhed i arme eller ben. Vi anvender Rapid Recover Legs.
Mere om Rapid Recover Legs
Rapid Recover Legs er den mest ultimative model der findes på marked pt.
Med 8 kamre får du bl.a. et kammer som kun dækker ankel og et som kun dækker knæ.
De to steder er udsatte for stød og vrid i mange sportsgrene, og det er således også typisk der vi hober væske op ved træning eller skader.
Individuel justering af de 8 kamre på maskinen og elektronisk nedtællingsdisplay og fjernbetjening.
Den mest ultimative lymfedrænage og massagemaskine, med utrolig støvlekomfort!
Vi har også mulighed for at lave kompression på arme og lænd, med 8 kamre.
Behandlingsprogrammer
Ultimate laver en formidabel lymfedrænage (Program B) qua de små kamre, og den deler benet så detaljeret op at, den får fat i den ømme muskulatur. (Program A)
- Program A: (MASSAGE) tryk fra fod mod hjerte, skiftende kamre.
- Program B: (LYMFEDRÆNAGE) fylder fra fod mod hjerte, holder trykket til hele benet er fyldt op.
- Program C: (DOBL. MASSAGE) tryk fra fod mod hjerte, to kamre ad gangen.
- Program D: (FULL SQUEEZE) som giver et fuld tryk i alle kamre samtidigt og fylder langsomt op. (Okklusions lignende)
- Program E: (KOMBINERET PROGRAM B OG C)
- Program F: (KOMBINERET PROGRAM A, C OG D)
Praktisk info
Display: LED indikator
Størrelse: 300*237*126 mm Indgangsspænding: 220V/50Hz
Strømforbrug: 65W
Behandlingstid: 1~90 minutter
Trykområde:30 ~240 mmHg (tolerance ±20 mmHg)
Vil du vide mere?
Kontakt os og hør mere
Vi vil meget gerne hjælpe dig på vej og vejlede dig indenfor de forskellige behandlingsmetoder. Kontakt os i dag og få den rette vejledning.
Der er også mulighed for at sende sms-besked til klinikken, så vender vi tilbage hurtigst mulig. Send din sms til 42 41 04 04
Lav en aftale med os
Opret en Firmaaftale
Flere og flere medarbejdere døjer med forskellige skavanker i bevægeapparatet bl.a. arbejdsrelaterede overbelastningsskader. De hyppigste problemer er relateret til nakke/skulder spændinger, hovedpine, rygsmerter, stress, mm.. Oftest pga. dårlig arbejdsstillinger kombineret med inaktivitet i fritiden.
Bliver problemerne ikke behandlet i opløbet, kan de udvikle sig og på sigt medføre forværring og sygedage. Med en firmaftale kan kan Fysioterapi & SportsskadeCenter hjælpe med at få mere velvære samt øget trivsel ind i virksomheden og nedbringe antallet af sygedage og øge trivsel og arbejdsglæde.